En iværksætter skal brænde for idéen og ikke føle sig udbrændt over økonomien.
Med styr på økonomien styrker du dit overblik. På dette faglige kompetenceforløb får du grundlæggende og afgørende viden om skat, moms, regnskab og alt det andet, der måske kan virke uoverskueligt, når man lige har startet virksomhed. Du får også redskaberne til at arbejde videre med dine egne tal, så du kan komme i gang med at fakturere, bogføre og budgettere.
Forløbet er for alle danske iværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30. august 2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du ønsker dig et “køligt” overblik over din forretnings nøgletal og økonomiske forpligtelser. Du ønsker at få styr på alt det grundlæggende en solid økonomistyring kræver. Vi giver dig et overblik, der er i øjenhøjde med dine ressourcer, ambitioner og passion – et overblik du kan handle på. Efter endt forløb vil du kunne forstå og arbejde med:
-
Virksomhedsformer og de økonomiske forpligtelser ved at have en virksomhed.
-
Skatteregler og skattemæssige fradrag. Momsregler, momsangivelse og momsafstemning.
-
Fakturering – til både danske og udenlandske kunder – samt budgetter og bogføring.
Pris
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.
Tidspunkt
22. april 2021 - kl. 15.00 til 18.00
29. april 2021 - kl. 16.00 til 18.00
6. maj 2021 - kl. 16.00 til 18.00
19. maj 2021 - kl. 16.00 til 18.00
Sted
Det afholdes online via Zoom.
Tilmelding
Tilmeld dig her
Såfremt kurset skulle blive overtrængt, kan du skrive til camm@nyborg.dk og blive skrevet op til næste økonomiforløb.
Mere info
Vil du vide mere så kontakt chefkonsulent, Erhverv & Vækst, Nyborg Kommune Stig Bøgh på mail stb@nyborg.dk eller på tlf. 6333 8094.