3 genveje til succes

Spændende eftermiddag - som viser vejen til din succes

Overskift hvor der står 3 genveje til succes, billeder af de tre oplægsholdere, Lenna Broberg, Trolle og Kasper Riggelsen

Erhverv & Vækst indbyder til en spændende og aktuel erhvervs temadag, torsdag 14. maj kl. 15-18. Temadagen er målrettet virksomhedsledere og iværksættere i Nyborg og Kerteminde kommuner. Vi har denne gang fokus på online salg og markedsføring, mulighederne for økonomisk støtte til nye projekter i din virksomhed, og hvordan du og din virksomhed positivt kommer i mediernes søgelys.

Emnerne vil være delt ud på 3 indlæg


Bliv klogere på finansieringsmuligheder

Indlæg ved Forretningsudvikler Lenna Broberg fra Erhvervshus Fyn. Har du tanker om at udvikle en ny løsning, et nyt produkt, eller vil du gerne digitalisere din virksomhed i større grad? Så er der forskellige offentlige puljer og projekter, der tilbyder støtte til dine indsatser. Få med dette indlæg overblik og gennemgang af mulighederne (samt fordele og ulemper) og hør, hvad der skal til få at få del i støtten. 


Sådan får du kunder på nettet

Indlæg ved Trolle, der ejer firmaet Trolle Reklame. Trolle startede virksomheden i 2009, faktisk lige midt i finanskrise og har arbejdet sig op til at være en skattet leverandør og samarbejdspartner til mange danske virksomheder og butikker der er vokset på nettet. Trolle vil gennemgå flere spændende cases, hvor mindre virksomheder er gået fra absolut ingenting til givtig forretning – via online markedsføring.


Sådan får du omtale i medierne

Indlæg ved Kasper Riggelsen, lokalredaktør ved Jysk Fynske Medier i Nyborg. Fyens Stiftstidende bliver dagligt læst af op mod 80.000 personer. Samtidig bliver Lokalavisen Nyborg leveret ud til godt 17.000 husstande hver eneste uge. Der er med andre ord mulighed for at nå ud til rigtig mange mennesker gennem omtale i de lokale medier. Men hvad afgør så, om noget er en god avishistorie eller ej? Og hvad kan den enkelte virksomhed selv gøre for at komme i betragtning? Hør Kasper Riggelsen give sine bud i indlægget, hvor han også vil løfte sløret for nye journalistiske initiativer.


Tilmelding

Tilmelding forgår ved at du sender en mail til jonl@nyborg.dk inden 11. maj 2020 og oplyser navn, mobil nr. samt mailadresse. Arrangementet er gratis, men ved afbud senere end 24 timer før eller udeblivelse fakturere vi med et ”no show gebyr” på 150,-

 

 



 

Sidst opdateret 10. marts 2020